Mette Frederiksen siger, at hun har sænket asyltallene. Men det er ikke hele forklaringen, siger førende ekspert

Hvis nogen var i tvivl, skulle man blot følge onsdagens afslutningsdebat i Folketinget. Udlændingepolitikken er helt tilbage i centrum af dansk politik – også frem mod et kommende valg. Ud på maratondebattens helt sene timer langede statsministeren således ud mod den borgerlige opposition og fremhævede, hvordan hun – som socialdemokratisk statsminister – har fået bremset antallet af flygtninge i Danmark: »I dag er presset på Europas grænser næsten lige så stort, som det var dengang (i 2015, red.). Næsten en million søgte om asyl i Europa sidste år, og meget, meget få af dem søgte mod Danmark,« sagde Mette Frederiksen og tilføjede: »Og det skyldes næppe, at der sat nye vejskilte op langs de tyske motorveje. Det skyldes nok mere, at denne her regering har fortsat den stramme udlændingepolitik, som vi i øvrigt har gjort det siden 2019.« Mette Frederiksen fremhævede også et tal, som Udlændinge- og Integrationsministeriet tidligere i år har omtalt som »historisk«. Nemlig at der sidste år var færre, der fik asyl i Danmark, end der har været i 40 år – bortset fra i 2020, da covid-19 rasede. »Sagt med andre ord; der er under denne her regering og den tidligere S-regering kommet styr på asyl og familiesammenføring,« sagde Mette Frederiksen. Tallene er sådan set ikke til at tage fejl af, vurderer en af Danmarks førende forskere i asylpolitik, professor Thomas Gammeltoft-Hansen fra Københavns Universitet. Men han kommer frem til en lidt anden årsag til, at de ser ud, som de gør, end statsministeren: »Den stramme udlændingepolitik, der er ført herhjemme, er ført meget konsistent af skiftende regeringer. Både røde og blå. De lave asyltal er nærmere udtryk for en gradvis og kumulativ effekt, som vi har set nogenlunde siden 2001,« siger han. I over 20 år har Danmark arbejdet aktivt med at brande sig selv negativt over for flygtninge og migranter, og det er ifølge Gammeltoft-Hansen især det, der for alvor kommer til udtryk i tallene. Én ting har været udslagsgivende De seneste år er Danmark raslet ned ad ranglisten over, hvor mange asylansøgere de europæiske lande tager imod pr. indbygger. Før migrationskrisen var på sit højeste i 2015, lå Danmark som nummer fem på listen, men er nu kravlet ned på en 20.-plads, viser tal fra EUs statistikkontor, Eurostat: »Tendensen«, som Thomas Gammeltoft Hansen formulerer det, er fortsat, efter Mette Frederiksen tog roret i regeringen, men det startede altså før, påpeger han. »Det er fuldstændig rigtigt, at en stram udlændingepolitik har haft en indvirkning her, men det er meget svært at sige, at det lige er den ene eller den anden periode, der har været afgørende,« siger han: »Det vi kan se – også når vi sammenligner os med andre europæiske lande – er, at Danmarks generelle renommé i forhold til at have en meget restriktiv udlændinge politik har været udslagsgivende.« Sidste år fik godt 860 personer asyl i Danmark, og ser man bort fra tallene fra pandemiåret 2020, er andelen den laveste i 40 år ifølge Udlændingestyrelsen. Det er der ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen flere grunde til, og de bunder ikke alle sammen i en stram dansk udlændingepolitik, som Mette Frederiksen også har ført: Professoren peger på tre faktorer, der spiller ind: Flygtningenes bevægelsesmønstre har bevæget sig. Enkelte lande – som Cypern, Grækenland, Irland og Tyskland – har fået langt flere asylansøgere end resten. Flere lande har genindført midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser i EU, hvilket betyder, at færre rejser videre fra det land, de ankommer til i første omgang. »Danmarks omdømme spiller selvfølgelig også ind, men der er ikke noget, der indikerer, at det skal være en specifik politisk ageren de seneste år, der spiller ind,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen. En konkurrence er i gang Når Thomas Gammeltoft-Hansen analyserer asyltendenser, kan han ikke se, at enkelte stramninger, har påvirket direkte. »Tværtimod tyder det på, at det i højere grad er det overordnede indtryk og billede af, at vi er et restriktivt land på det her område, som har den største effekt,« siger han: Nye stramninger bidrager ifølge ham til et eksisterende billede. I sidste ende afhænger det dog også i høj grad af, hvad landene omkring os gør, og her bliver Danmark ofte oplevet som »strammest«. »Der er andre lande, der ligefrem konkurrerer om at sige, at nu skal vi være strammere end Danmark, eller som vil kopiere de danske tiltag,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen. En konkurrence, der ifølge professoren potentielt kan forrykke tallene fremadrettet. »Danmark har haft en fordel på grund af retsforbeholdet, der har gjort det lettere at rykke på nogle ting, men vores negative branding risikerer at blive udhulet, hvis alle andre begynder at gøre det samme.« S peger på tre »effektfulde« tiltag I Socialdemokratiet anerkender politisk ordfører Christian Rabjerg, at det »nok er rigtigt«, at Danmarks generelle ry for en stram udlændingepolitik er vigtigt, i forhold til hvor mange flygtninge der søger mod Danmark. Men som han ser det, undervurderer Thomas Gammeltoft-Hansen den betydning, som de to regeringer under Mette Frederiksen har haft for netop dét image. Han nævner tre tiltag: Socialdemokratiets arbejde med at oprette et modtagecenter – eksempelvis i Rwanda – uden for Europas grænser. Da Danmark tog flygtningestatus fra syrere og gav dem besked på at forlade Danmark, efter Flygtningenævnet vurderede, at området omkring Damaskus var sikkert. Det tredje og – hvis man spørger Christian Rabjerg – vigtigste tiltag skete dog i 2020, da Hjemsendelsesstyrelsen blev oprettet. Det har ifølge ordføreren været afgørende for at få afviste asylansøgere til rent faktisk at forlade Danmark. »I dag er det sådan, at selvom man er afvist asylansøger, bliver fire ud af fem i Europa. Det er helt åbenlyst til katastrofe. Der har vi vendt bøtten fuldstændigt,« siger Christian Rabjerg: »Det er min klare vurdering, at der er taget en række initiativer under Mette Frederiksen, som har haft direkte effekt. Det, tror jeg, Thomas Gammeltoft-Hansen undervurderer.« Som jeg hører dig sige det, er det noget, du tror. Kan du påvise det, eller er det en fornemmelse? »Skal man have undersøgelser, skal man nok have adgang til Udlændingeministeriet,« siger Christian Rabjerg og tilføjer: »Jeg kan se, at der er en sammenhæng med tallene. Vi har en meget lav tilstrømning. Der er noget, der tyder på, at der i hvert fald i en periode fra slut-10erne kommer tempo på, men jeg kan ikke hive en undersøgelse frem og pege på en én til én-sammenhæng.« Thomas Gammeltoft-Hansen har netop arbejdet med undersøgelser om det her. Han trækker et langt perspektiv og vurderer, at man ikke kan se, at enkelte stramninger eller perioder har haft en særlig effekt, men det er du overbevist om? »Jeg er enig med ham i, at renommé og den opfattelse, flygtninge har, har mere betydning end konkrete tiltag. Men jeg tror, at det tiltag, der er sket siden 2019, har større indflydelse, end han tillægger dem.« Du anerkender, at renommeet har en betydning. Tager Mette Frederiksen ikke æren for en politik, som i virkeligheden bør tilfalde skiftende – både blå og røde – regeringer gennem en række år? »Jeg er overbevist om, at politik gør en forskel her også. Det gør en forskel, når vi tager forskellige initiativer. Blandt andet med hjemrejsestyrelsen. Jeg tror, at der er et sammensurium af forklaringer, men jeg mener, at der bliver lagt for lidt vægt på nogle af de konkrete stramninger, der har været.« https://www.berlingske.dk/indland/mette-frederiksen-siger-at-hun-har-saenket-asyltallene-men-det-er-ikke